Danser med Drenge

NY single fra Danser med Drenge: "Hun har fyret dig"

- barsler med 25-års jubilæumsalbum i 2018

Efter 12 albums og mere end 700 koncerter siden debuten i 1993 varmer Danser med Drenge nu op til sit 25-års jubilæum i 2018.

Det sker med den nye single, "Hun har fyret dig", som udsendtes 29. september. Samtidig er Rie Rasmussen, Onkel Stanley, Klaus Kjellerup og de andre i bandet i fuld gang med at forberede jubilæumsaktiviteterne:

Et 25-års jubilæumsalbum med nye akustiske fortolkninger af gruppens store bagkatalog af ørehængere. Og 2018 vil naturligvis også byde på en 25-års jubilæumsturné.

Danser med Drenge debuterede i 1993 med hit-singlen, "Hvorlænge vil du ydmyge dig?" med afdøde sangerinde Philippa Bulgin. Siden dengang er det gået op og ned - men mest op - for Danser med Drenge. Bandet har bl.a. haft fire Grammy- nomineringer og lå otte uger i træk som nr. 1 på hitlisten i 2006.

I dag kaldes de "Danmarks bedste liveband" af mange spillesteder rundt om i landet. "Hun har fyret dig" udgives af bandets pladeselskab, Glad Grammofon, og kan aflyttes på alle musiktjenester her: dmd.lnk.to/fyret

Mere info: DmD Facebook - dmd.dk