Skip to main content

TOTO Eclipse

Listen af bands der har formet rockmusikken gennem 80´erne og 90´erne er lang. Sikkert er det, at det amerikanske band TOTO er der i blandt.

Det seks mand store orkester TOTO ECLIPSE er et vellydende kopiband, der med fed energi og musikalsk overbevisning spiller de største hits fra TOTO´s store repertoire.

TOTO ECLIPSE sætter en ære i at lyde så tæt på originalerne som muligt, og sangene spilles i en skøn blanding af studie- og liveversioner, som stadig begejstrer TOTO fans over hele verden.

Hold the Line, Africa, Rosanna, Georgy Porgy og Pamela er nogle af de numre, du kan synge med på, når TOTO ECLIPSE trykker den af på scenen.

Orkestret er sammensat af musikere med mange års erfaring fra den danske live-scene og yngre yderst talentfulde musikere.

TOTO ECLIPSE består af:

Chris Catton – Vokal
Ophelia Willey – Kor
Alexander Holmstrøm – Guitar
Thomas Mattsson – Bas
Ole Juul – Keyboard
Floyd Adams III – Trommer